Vi har en ombygning i gang. Hele etageadskillelsen er blevet skiftet, alt er skiftet. lofter i kælderen, bjælkerne der bærer gulvet, isoleringen og nu er vi ved at lave selve gulvet i stueetagen. Der skal lægges klinker, så der skulle støbes. Jo, det kan man godt på et bjælkelag, der skal bare lægges stålplader der er beregnet til det. Så er er lagt Rionet med varmeslanger, og derefter skulle der støbes.
Hele pinsen er gået med det projekt. Lørdag, mens jeg var på arbejde, sørgende Janus for at lægge det sidste gulvvarme og rydde det sidste væk. Søndag gik vi så i gang med at støbe. Jeg passede blandemaskinen og Janus lagde betonen ud. Puha, det var hårdt, men 7 kæmpe sække med støbemix spærrede indkørslen så campingvognen ikke kunne komme ud. Så jeg bed tænderne sammen og blande beton til den helt store guldmedalje. Det skal siges " Jeg egner mig ikke som murerarbejdsmand" Mine arme gjorde ond og jeg kunne tydeligt mærke at mit skadede håndled ikke havde godt af den behandling. Vi blev ikke færdige søndag, det tog alligevel længere tid end beregnent, så vi måtte fortsætte mandag. Heldigvis var vi færdige mandag eftermiddag kl 15. Hold da fast hvor var jeg træt, men nu var gulvet støbt og campingvognen befriet.
Hundene nåede selvfølgelig at sætte poteaftryk i den våde beton. *GGG* Vi har endnu ikke støbt gulv nogen steder i huset uden at der er blevet sat poeaftryk. Tirsdag blev gulvet spartlet med noget selvnivelerende halløj, så nu er det fint og glat og klar til klinker.
Denne weekend der kommer står nu i agilityens og campingens tegn. Vi trænger i den grad til at komme lidt ud og slappe af.
Jeg er nu glad for min campingvogn og min gasgril. Vi har jo ikke noget køkken, og det har vi ikke i nogen tid fremover, så jeg sætter pris på at kunne lave mad i haven. Det slår købemad til enhver tid.
Jeg har ikke fået syet så meget. Jeg er frygteligt træt om aftenen, men jeg må snart igang igen. Det ligger vist noget og venter. Min hjemmeside kan jeg ikke opdatere. Jeg kan ikke finde den "pind" den ligger på. Men den finder jeg nok når jeg får tid og overskud til at rydde op.
Efterår med godt og skidt
1 måned siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar