søndag den 14. december 2008

Omplacering

Desværre er Canello nød til at finde et nyt hjem. Han er en dejlig hanhund født den 1. april 2005. Han er absolut ikke en problem hund, men hans familie har ikke den fornødne til til en aktiv Border Collie.

Her er hvad Familien skriver om ham:


Canello
Dagligt kalder vi ham bare for "Nello" men hans fulde navn er Kojima´s Calm Canello og han er født 1. april 2005.
Vi fik Canello fordi vi meget gerne ville dyrke hundesport i form af lydighed og agility. Dette har vi også trænet meget med Canello og altid efter den 100% positive skole. Både med og uden "Clicker". Vi har aldrig hævet stemmen eller skældt ham ud i trænings øjemed.
Men vi har desværre ikke længere tid til at give Canello den daglige aktivitet han fortjener. Han er er hund der elsker at arbejde, om det er lydighed, spor eller agility. Vi har i forbindelse med drift af egen virksomhed ikke længere det nødvendige overskud.
Vi er som hundeejere meget bløde og han har en meget stor plads i vores hjerter. Derfor er Canello nok også blevet en meget blød og stille hund. Han har daglig omgang med begge vores unger på 1 og 2 år, og de elsker ham også meget højt og Canello dem. han finder sig blindt i alt hvad de nu kunne finde på at udsætte ham for. Han er en stille og tålmodig hund som tager godt imod alle som gæster vores hus.
Meget vigtigt at fortælle er at Canello blev overfaldet af en dum hund til agility da han var 1½ år gammel. Siden da har han været mere aggressiv over for fremmede hanhunde når han er ude med "mor". Det var også "mor" der var i den anden ende af snoren dengang til agility. Vi andre mærker ikke noget til det længere når vi møder fremmede hunde. Og til træning har "mor" heller ingen problemer med ham selvom der kommer fremmede hanhunde.
Vi ønsker at finde et hjem der har plads og hjerterum til verdens dejligste Border Collie. En familie som har det overskud i hverdagen vi mangler. Som vil arbejde med Canello som han har fortjent det, nusse ham og mysse ham hver dag og fortælle ham han er elsket. Tage ham til sig og lade ham blive en del af familien. Canello skal ikke i hundegård, han skal bo sammen med familien.
Vi elsker Canello utroligt højt og han vil altid være savnet her i familien. Men vi må være ærlige og erkende at det er mere for vores egen skyld han stadig er hos os, end det er for hans.
Vi vil meget gerne møde eventuelt interesserede familier til en stille og rolig snak og kop kaffe inden beslutninger træffes. Da det som sagt er meget vigtigt for os at Canello kommer det helt rigtigt sted hen. Samtidigt kan man så få Canello at se og føle ved selvsyn.






Jeg vil lægge lidt billeder og flere informationer om ham på min hjemmeside imorgen. http://www.kojima.dk/

Er du interessret i Canello eller kender nogen der kan give ham det aktive hjem han fortjener kan jeg kontaktes på 53253543