torsdag den 17. februar 2011

Vilde hvalpe og andet godt




Hvalpene er nu 6½ uge. De vokser og udvikler sig som de skal, alle 4 er meget ens i størrelse og temperament. dog er der små forskelle. De skal hvalpetestes, så jeg er spændt på om jeg får ret i mine observationer. Jeg plejer nu at ramme ret godt :-)


Pascha ammer dem ikke ret meget mere, det er kun en hyggetår i ny og næ. til gengæld er de helt vilde med tørfoder. Hvis jeg byder dem opblødt og tørt foder vælger de det tørre først. Det knaser så sjovt. Behøver jeg sige at jeg ikke bløder noget op mere. De er gode til at drikke vand.....og til at hælde det ud på gulvet i filtreret tilstand (læs tis)



De voksne hunde leger meget med hvalpene, især Zing hygger sig meget med 4 banden. Exit er lidt mere tilbageholdende, men jeg har da taget ham i at lege lidt med Geni og Gadget. Windy er som sædvanlig helt pjattet med dem. Hun er dog lidt voldsom med poten, så de gider ikke altid lege med hende. Men hun er god at putte ved :-)'



Jeg håber snart jeg finder gode hjem til de sidste to piger. Der er efterhånden en del arbejde med de små hajer.


De næste to uger har jeg ferie, det skal nydes. Jeg håber at få tid til at sy lidt, det har knebet med tiden. Hvalpene tager jo meget tid, og når jeg også skal passe mit arbejde. Næste uge skal så også bruges på Øjenspejling, sundhedstjek og chipning. Ud over en tur på Århus Universitet. Det vil der komme mere om, når vi har været afsted.

Ingen kommentarer: