fredag den 18. februar 2011

Hvalpetest

I dag blev hvalpene testet. Sommetider kan resultatet overraske. Noget jeg havde gået og spekuleret over i de seneste dage fik jeg bekræftet. Gadget er min nye hund, hun passer bedst ind i flokken og til vores temperament.

Jeg havde egentlig regnet med at beholde Geni, men hun er en anelse forsigtig. Og med mit temperament er det ikke så godt. Hun skal have en mere rolig ejer *GGG*

Alle hvalpene er nysgerrige og tillidsfulde. Tager gerne kontakt til fremmede og vil gerne lege og undersøge nye ting.

Topper skiller sig lidt ud, han er en ballademager.

Jeg har endnu ikke set video optagelsen, det må jeg have tilgode til en anden dag. Er lidt for træt i dag.

I morgen har jeg den sidste arbejdsdag inden jeg holder 2 ugers ferie. Dejligt, så får jeg tid til en masse sjov med hvalpene.


Gospel har fundet sin nye familie, jeg blev lige ringet op af en familie der har været på besøg, for at møde os og hundene. De ville gerne have Gospel, og jeg vil gerne sælge hende til dem. Hun får et dejligt liv :-)

Lille søde Geni mangler så endnu at finde sin egen familie. Men mon ikke der er en sød en af slagsen, der falder for vores lille blå spøgelse.

Ingen kommentarer: