torsdag den 17. januar 2013

Scanning

Onsdag var vi til scanning med Gadget. det er jo spændende om der er hvalpe i maven på hende. Janus tog med, han ville gerne se hvordan sådan noget går for sig.
Lene (vores dyrlæge) måtte bruge ret meget gele for at kunne se noget. Gadget har nemlig en del pels, og vi synes det var synd at barbere hende på maven i denne kulde. Hun ville ikke gætte på hvor mange der er. Der kan jo gå en eller to til inden fødslen. Og det kan være svært at tælle nøjagtigt, men hun sagde at der var i hvert fald mere end 3 *GGG* Vi havde lige kunnet tælle 4 bare i den ene side. Vi håber på en pæn bunke sunde og raske hvalpe om 4½ uge. Jeg ville gerne have haft et billede af scanningen, og det får jeg måske senere. De har fået ny scanner hos Odder Dyrehospital og der skulle lige en anden dyrlæge (som havde været på kursus i brugen af den) på banen.
Gadget er blevet meget sulten, og jeg er begyndt at fodre hende noget mere. der skal jo være noget til hvalpene at leve af, og da Gadget er meget slank i forvejen, er der ikke meget at tære af. Hun opfører sig også som om hun er drægtig, jeg har egentlig ikke været i tvivl om at der er gevinst, men det er alligevel dejligt at få det bekræftet.
Nu venter vi spændt på den 17. februar

Ingen kommentarer: