Det er egentlig noget sjovt noget, det med agility. Jeg har løbet i mange år, men aldrig rigtig "gjort mig" til konkurrencer. Ikke fordi jeg ikke har haft hundene til det. Både Bobbie og Pei Pei havde både fart og glæde ved at løbe agility. Det har Exit og Gadget i den grad også, men jeg lider af konkurrencenerver, så når det gælder, bliver mit løb ret så forkrampet, og det straffer hundene med det samme. Der er dog aldrig nogen der har oplevet mig blive sur, eller ladet mine manglende resultater gå ud over hundene. Jeg har altid haft en fest med at løbe med mine hunde.
Søde glade Bobbie 2005
Pei Pei i Åbenrå 2009
I den seneste tid har jeg dog oplevet en stor fremgang i min træning med især Exit. Jeg har trænet et par sommer sæsoner i Horsens ved Anne Kew og hendes dejlige døtre :-) Det har sat en masse på plads i mit hoved og jeg begynder at få styr på felter og slalom. Jeg deltager også gerne på Bordercollie klubbens kurser i Kolding. Sidst var jeg på kursus hos Ann-Britt Holmegaard Gravlund-Krat. Hold da op hvor Exit lige pludselig kunne løbe svære baner....og jeg kunne nå helt ned i den anden ende - pyha, der skulle løbes. Men hvor er det fedt når det man har trænet på virker. Jeg mangler endnu at se det virke til konkurrencer, men jeg er fuld af forhåbning. Jo mere jeg tror på, at vi kan, jo bedre går det.
Exit for fuld fart i Dronninglund 2012
Lille Gadget er også godt på vej. jeg har med vilje taget det meget roligt med hende. Jeg vil gerne have at hun har hovedet med. Lille frøken langben er ret sjov, hun kan løbe stærkt når hun er sikker på hvad hun skal. Så jeg arbejder på at få min handling af hende til at sidde lige i skabet. Hun tænker mere end Exit, så det er ikke hovedet under forbenet løb jeg får med hende.
Gadget november 2012
Jeg glæder mig meget til at komme til konkurrence igen. Søndag den 9. december står den på Julestævne ved DcH Horsens. Kun med Exit :-) Gadget skal vente til næste år.
Efterår med godt og skidt
3 uger siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar