Desværre måtte vi gå den tunge gang til dyrlægen og sige farvel til Pei Pei, kun 10 år gammel. Hun har altid været helt vild med at besøge dyrlægen, så vi tog ned for at få vaccineret hele bunken og samtidig lige få kigget på Pei Pei, hun havde gennem længere tid tabt sig, og vi fik for noget tid siden konstateret at hendes lever ikke fungerede. Vi prøvede med specialkost i en tid for at se om vi kunne rette op på det, i et stykke tid så det ud til at gå den rigtige vej. vægt tabet stoppede, og Pei tog ½ kg på. Men i onsdags ville hun ikke rigtigt spise og lå bare på trappen. Jeg tog ned for at veje hende torsdag og hun havde igen tabt sig. 14,3 kg sagde vægten. Ikke meget for en Pei Pei der normalt vejer 18,5. Jeg fik en tid fredag til hele banden. Så ville situationen være helt normal for hende.
Jeg kunne ikke koncentrere mig på arbejdet, og tog tidligt hjem. Jeg vidste jo godt hvilken beslutning jeg skulle tage, selvom man håber på at dyrlægen har en mirakelkur. Janne var med til at holde styr på vovserne. Det er lidt af et cirkus med 6 hunde, men også lidt sjovt. Da de 5 andre var færdige, blev de puttet i bilen, og det var tid at sende Pei til de evige agilitybaner. Puha, det er hårdt, men det bedste jeg kunne gøre for min søde Pei Pei - Pejlevognen - Peisenberg.
Heldigvis skulle vi køre til Ribe fredag eftermiddag. Det var dejligt at være sammen med alle hundevennerne og få lov til at fortælle om Pei Pei til nogen der forstår at man kan savne en hund så meget. Det kan være svært for ikke hundemennesker at forstå det bånd man får til sådan en 4benet ven.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar